Den store guide om Polyester

Polyester er et materiale, der har revolutioneret verden og gjort mange produkter og beklædningsgenstande både bedre og billigere. I vores store guide om polyester kan du læse alt, der er værd at vide om det super anvendelige materiale. Vi anvender altid polyester tråd når vi laver patches

Hvem opfandt polyester?

At polyester skulle få så stor succes og blive brugt så flittigt, havde de to britiske forskere inden for kemi, John Whinfield og James Dickson, formentlig ingen anelse om, da de tilbage i 1941 under 2. verdenskrig opfandt polyester. De vidste med det samme, at de havde fat i noget unikt og kaldte oprindelig deres opfindelse for Terylen. Det skyldes sandsynligvis, at den korrekte kemiske betegnelse, Polyethylene terephthalate, ikke lige frem er let at udtale. Med tiden kom det nye materiale til at hedde polyester, som vi kender det i dag. Selvom polyester blev opfundet i England, var det amerikanerne, der opdagede det store potentiale i den nye opfindelse. Efter krigen opkøbte det amerikanske firma DuPont således rettighederne til at fremstille polyester og var med til at udbrede kendskabet og brugen af det nye materiale. Selvom forbrugerne allerede kendte til et materiale som nylon, var polyester alligevel en revolutionerende opfindelse og bruges i dag i så forskelligartede produkter som drikkedunke, glasfiber, tøj og møbler.

Hvad er polyester?

Selvom du sandsynligvis har en eller anden form for polyester på lige nu, er det de færreste, der ved særlig meget om materialet. Det til trods for at polyester rent faktisk er det næst mest brugte materiale til tøj efter bomuld. Så hvad er polyester egentlig for en størrelse? Hvis du sætter polyester under en lup, vil du opdage, at materialet er en såkaldt glat fiber med en meget fin struktur. Det skyldes måden, polyester fremstilles på. Polyester er baseret på naturlige kemikalier som eksempelvis plantekutikolas cutin i kombination med nogle syntetiske materialer som polycarbonat og polybutyrat. Kombinationen af de ingredienser skaber en glat og holdbar syntetisk fiber, der tilsammen kan danne fx beklædningsstof eller hårdere materialer. Polyester er en fælles betegnelse for et materiale, der kan fremstilles i mange forskellige former og kvaliteter alt efter formål. Spektret af anvendelsesområder inden for polyester er særdeles imponerende, når man tænker på, at det grundlæggende er det samme materiale, der bruges til fremstilling af en ny kjole, som til byggematerialet i en væg. Andre anvendelsesmuligheder er plader, tredimensionelle strukturer og beholdere af alle slags. Polyester er et super praktisk materiale, der fx kan skifte form ved brug af varme, hvilket gør det nemt og sikkert at arbejde med.

Hvad er fordelene ved polyester?

Polyester er et materiale, som har en lang række store fordele. For det første har polyester en meget lav vandabsorbering og krymper derfor minimalt i sammenligning med andre slags fibre som fx bomuldsfibre. På den måde får man ingen store overraskelser i form af hverken udvidelser eller krympning. Det gør polyester til et meget praktisk materiale. Dertil kommer, at polyester er utroligt slidstærkt. Det kan således tåle at blive brugt igen og igen, og er dermed godt til alt fra skijakker og T-shirts til rengøringsmaterialer og tæpper. En anden stor fordel ved polyester er, at det krøller meget lidt. Det har gjort materialet til en klar favorit hos både modeproducenter og møbelfabrikker, hvor udtrykket er vigtigt. Polyester er heller ikke et sart materiale, som du bliver nødt til at håndvaske eller være øm over. Smid bare polyester i vaskemaskinen og vask det ved enten 40, 60 eller 95 grader, selvom du selvfølgelig lige skal tage forbehold for anvendelse og farvevalg. Polyester tåler desuden de fleste rensemidler, så pletter er nemme at fjerne, men du skal dog være varsom med at bruge klor eller lignende produkter, da disse kan blege. Polyesterfibre har desuden ringe fugtoptagelse og er modstandsdygtig over for sollys, vind og vejr. Polyester har desuden den fordel, at det er billigt at fremstille og praktisk på den måde, at det tåler de fleste former for anvendelse, renholdelse og temperaturer. Polyester tørrer desuden hurtigt, er usædvanligt slidstærkt og krymper ikke.

Hvordan fremstiller man polyester?

Polyester er menneskeskabt. De syntetiske fibre i polyester er således lavet af forskellige kemiske sammensætninger, hvor fremstillingsmetoden er mere eller mindre ens. Den flydende kemiske masse udspindes via spindingsdysser og stivner ved kontakt med væske eller luft. En fordel ved denne produktionsmåde er, at producenten selv kan styre længden, styrken, tykkelsen og så videre alt efter formål. Når fibrene har opnået en fast form, kan de nemlig reguleres. Derfor kan syntetiske fibre have mange forskellige egenskaber, som gør, at de er gode til et væld af produkter. Polyester er i øvrigt en fællesbetegnelse for plasttyper som også forkortes til PET og PBT. Polyester er betegnelsen for en hel gruppe af polymerer, der alle indeholder en ester-gruppe i den kemiske opbygning. Man skelner desuden mellem mættede og umættede polyestere ud fra hovedkædens kemiske struktur.

Kan man stryge polyester?

Som udgangspunkt behøver man ikke at stryge polyester, da materialets struktur ikke har den store tendens til at krølle. Det er en kæmpe fordel, hvis du fx er på farten hele dagen i bilen og ikke ønsker at dukke op med en skjorte, der er krøllet som en harmonika. Sådan som man kender det fra fx hør, silke eller bomuld. Skulle din polyester mod al forventning alligevel krølle, så stryg det ved 150 grader. Pas endelig på med ikke at bruge et for varmt strygejern, da det kan ødelægge materialet. Et godt tip er at hænge din bluse eller dit jakkesæt i polyester op på en bøjle efter vask, så vil det holde sig lige så flot som nyt i årevis.

Hvordan vasker man polyester?

En af årsagerne til, at polyester har gået sin sejrsgang over hele verdenen, er, at det er utroligt nemt at vaske. Glem alt om skåneprogrammer og vaskeposer. Polyester kan tåle at blive vasket i maskinen på en helt almindelig vask på 40, 60 – ja helt op til 95 grader. Samtidig tørrer polyester enormt hurtigt og behøver ikke at blive strøget efter vask. Det er derfor bunkerne af bomuldsskjorter og T-shirts hober sig op og aldrig bliver brugt, fordi det er så tidskrævende at stryge efter vask. Den slags problemer undgår man med polyester, der har den unikke egenskab, at dens fiber ikke trækker sig sammen og krøller. Polyester er stort set krøllefrit. I forhold til tørretumbler tåler polyester også dette, vær dog opmærksom på at det skal ske ved lav varme, og at det bedste resultat opnås, hvis der stadig er en anelse fugt i materialet, når du tager det ud.

Er polyester godt til sportstøj?

Polyester er det perfekte materiale til alle former for sportstøj. Det skyldes, at polyester er et let materiale, som ikke suger fugt til sig og tynger sportstøjet ned, og dertil kommer, at det er utroligt slidstærkt. Det kan bruges igen og igen og stadig være lige så flot, som den første dag, du købte det. Vi skal heller ikke glemme, at polyester tørrer utroligt hurtigt i modsætning til fx bomuld, så du hurtigt kan skylle dit sportstøj op og bruge det igen få timer senere. Samtidig så krøller polyester ikke. Med andre ord vil dit sportstøj i polyester sikre, at du kan holde fokus på sporten, fordi du har noget sportstøj på, der er funktionelt og flot på samme tid. Det absorberer samtidig ikke duft i særlig høj grad, da det har en meget lille fugtoptagelse, og det er særligt ideelt i forhold til sportstøj, som man sveder i. I dag fremstilles meget sportstøj i ren polyester eller i en blanding med polyester, og du finder derfor alt fra sportsstrømper og badebukser til t-shirts, skiundertøj og joggingsæt i polyester.

Kan man blande polyester med andre materialer?

En af polyesters mange gode egenskaber er, at det er særdeles godt i kombination med andre fibre. Man bruger således ofte polyester i blanding med andre fibre som fx bomuld eller viskose, der er forskellige slags naturfiber. Dermed får man det bedste af to verdener, fordi kombinationen af disse to typer fibre skaber noget, der er endnu stærkere, smukkere og mere praktisk. Når man blander polyester med bomuld, får man samtidig en tekstil med nedsat krøltendens, og det gør bomuldsprodukter langt mere praktiske. Derfor er der mange, som helst køber bomuldstøj, der indeholder polyester.

Bliver polyester elektrisk?

Polyester kan i ren form til tider føles lidt elektrisk. Det skyldes, at de syntetiske fibre har let ved at optage eller afgive elektroner fra omgivelserne, og dermed bliver de elektrisk ladede. Det føles ikke altid rart, men det er der heldigvis råd for. Skyllemiddel, som du kan købe i hvilket som helst supermarked, er designet til at nedbringe statisk elektricitet, blødgøre og for at gøre materialet mere velduftende. Kan du ikke lide parfume, findes der heldigvis skyllemiddel uden, der også er både økologisk og allergivenligt. Blødheden efter brug af skyllemiddel opnås, når de såkaldte cationiske tensider i skyllemidlet lægger sig som en hinde rundt om tøjets fibre. Det gør tøjet blødt og rart at have på, da fibrene ikke længere gnider mod hinanden, når tøjet bliver brugt.

Hvordan ser polyester ud?

Polyester kan se ud på utroligt mange måder, men hvis du zoomer ind, vil du se, at polyesterfibre er fine, lette og glatte. Når det er sagt dækker polyester næsten hele spektret af udseende. Tager du fx polyester inden for beklædning, kan du finde polyestertekstiler, der nærmest ligner og falder som silke eller satin. Eller du kan opleve polyester med en garnagtig struktur i striktøjer og cardigans. I forhold til sportstøj eller overtøj kan polyester fremstå både blødt og lækkert men også groft og slidstærk. Polyester kan også tage fastere form og sågar være tredimensionel. Den slags polyester bruges til plader og glasvæv. Langt det meste polyester anvendes dog i tøj- og møbelindustrien.

Hvor stammer polyester fra?

Polyester stammer ikke nogen steder fra. Polyester er ikke et naturmateriale som bomuld eller hør. Så det er ikke importeret fra en bestemt del af verdenen. Syntetiske fibre som polyester er menneskeskabte i modsætning til naturfibre, og materialet kan fremstilles hvor som helst, såfremt du har de rette bestanddele. Polyester er således et materiale, der skabes baseret på både nogle naturlige kemikalier og nogle syntetiske kemikalier. Resultatet er en glat og fin tekstilfiber, der kan bruges til tøj og meget andet. En fiber, der er let og utrolig slidstærk. Dertil kommer, at polyester er billigt at producere.

Kan man ånde i polyester?

Det er en myte, at man ikke kan ånde i polyester! Polyester optager ikke fugt fra kroppen som eksempelvis bomuld eller viskose. Det gjorde før i tiden, at man havde svært ved at slippe af med sin sved, så den blev lukket inde, men med de moderne teknikker og nye væve- og strikkemetoder har man forældet og videre udviklet syntetiske fibre som polyester, så kroppen nemt kan ånde. Man kan i dag stort set ikke mærke forskel på, om man har en bluse på af naturfibre, kunstige fibre eller af en blanding. Skulle en trøje eller en kjole mod forventning optage svedduft, kan det nemt vaskes ud.

Er polyester miljøvenligt?

Mange forbrugere har desværre en forestilling om, at syntetiske fibre er dårlige for miljøet, men rent faktisk kan polyester genbruges langt lettere end næsten alle andre materialer. Misforståelsen opstår, fordi polyester er syntetisk fremstillet, men de syntetiske fibre har faktisk rigtig mange gode egenskaber, bl.a. at de er nemme at recycle. De er ikke alene nogle virkelige stærke tekstiler, de kan også højne styrken betydeligt på tekstiler lavet af blandingsfibre. Dermed holder tøj med polyester i meget længere, og det nedsætter behovet for at købe nyt tøj, og klimaaftrykket mindskes. Udover at de syntetiske fibre har nogle vældig praktiske egenskaber, er de også både genanvendelige og dermed også bæredygtige. Det skyldes de kemikalier, fibrene er fremstillet af, som i sig selv ikke er specielt miljøvenlige, da de ikke kan nedbrydes i naturen, men i modsætning til naturfibre kan de genanvendes og bruges til nye tekstiler igen og igen. Syntetiske fibre genanvendes dog kun, hvis de ikke har været brugt som blandingsmateriale. Det vil sige, at produkterne skal være 100% syntetiske. Dermed er alle disse former for produkter faktisk bæredygtige, selvom det måske ikke er det første, man tænker om en trøje i ren polyester.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *